GRAVID TRÆNING

Træning for voksende maver

Vores fysioterapeuter er eksperter i at justere træningen, så du kan bevæge dig under hele graviditeten.
Forløbet er 6 uger, men du kan starte, når det passer dig.

Gravid træning

hos FysioDanmark Bagsværd

 

Husk – book forundersøgelse inden opstart.

Hvem:

Du kan være med uanset dit niveau før graviditeten – det er nemlig aldrig for sent at gå i gang. Vores fysioterapeut kan justere træningen, så du kan blive udfordret på et niveau der passer dig.
Du kan deltage fra den første dag, du ser de 2 små streger på testen til den dag du bliver mor.
Du kan også deltage, hvis du oplever lettere graviditetsgener.
Oplever du store begrænsninger i din hverdag, anbefaler vi, at du booker en fuld konsultation hos underviseren på holdet, fys. Marie Bille, så I sammen kan lægge en plan for aktivitetsniveau, smertelindring samt energiforvaltning så du kommer bedst muligt gennem din graviditet. I dette tilfælde anbefaler vi, at du får en henvisning fra din læge.

Forundersøgelse:

Inden opstart kommer du til en forundersøgelse, hvor vi tager en snak omkring dit tidligere og aktuelle aktivitetsniveau samt evt. gener i forbindelse med graviditeten. Vi kommer også omkring dine ønsker og forventninger til træningen, så træningen kan tilrettelægges så den passer bedst muligt til dig.

Træningen:

Formålet er at du har god kontakt til kroppens muskler, også i takt med at den ændrer sig under hele graviditeten. Træningen er helkropstræning med et naturligt fokus på mave- og rygmusklerne, åndedrættet samt balder og bækkenbunden. 

Du bliver guidet til trygt at være aktiv under hele graviditeten.

Træningen foregår med et minimum hop eller løb.
Hvis du ønsker at få pulsen mere op, må du gerne bruge konditionsmaskinerne i vores træningscenter før eller efter holdtræningen.

 

Du får:

  • Individuel forundersøgelse
  • Øvelser målrettet kvindekroppen i takt med at den udvikler sig trimester for trimester
  • Tidseffektiv træning 
  • Inspiration til bevægelse og øvelser med en stor mave
  • Trygt og nærværende hold med andre mødre “in the making”

Praktiske informationer:

  • Hav tøj på du kan bevæge dig i
  • Kom evt. før eller bliv efter træningen og gør brug af vores lækre træningscenter i kælderen.
  • Medbring drikkedunk og gerne et stk. frugt, smoothie el.lign. til efter træningen, så mor ikke går sukkerkold

Pris:

1050,- for 6 gange + 1:1 session til forundersøgelse.
Book din plads og forundersøgelse på 44 44 11 15 ml. kl. 8.00-15.00 på hverdage.

OBS er du medlem af Danmark? Så kan du få tilskud på 600 kr.

Tidspunkt:

Torsdag fra kl. 14.00 – 14.50.
Et forløb varer 6 uger, men du kan tilmelde dig når som helst.
Ingen træning i uge 42 eller på helligdage

Spørgsmål eller er du i tvivl?

Skriv til vores fysioterapeut der varetager holdet: Marie Bille på marie.bille@fysiodanmark.dk

Åbningstider

Mandag: 7:00 – 21:00
Tirsdag: 7:00 – 21:00
Onsdag: 7:00 – 21:00
Torsdag: 7:00 – 21:00
Fredag: 7:00 – 18:00
Lør-, søn- og helligdage: 8.00-16.00

Vores instruktør Marie

Marie Bille

Fysioterapeut

Marie er uddannet fysioterapeut i 2005
Hun har videreuddannet sig indenfor Z-health (RIST + Structure) samt moderne smertevidenskab.
Øvrig uddannelse: Personlig træner, bevægelsesterapeut, kost- og livsstilscoach samt træning til gravide og efterfødsel.
Marie arbejder både indenfor og udenfor sygesikringen hvor hun bl.a. har Personlig træning, Livsstilsforløb samt Smerte, krop & sind-forløb.

Hun lærer mennesker at forstå kroppens signaler, så de lytter når den taler til dem. Uanset om det handler om skader, smerter, træthed eller stressreaktioner. Hun tror på, at det altid er muligt at finde ét næste lille skridt mod mere overskud.
Mindst mulig indsats med størst mulig effekt.

Du kan booke din tid online. Nemt og hurtigt!