TRÆNING FOR GRAVIDE

Følg Sundhedstyrelsens anbefalinger om at gravide er fysisk aktive mindst 30 min/dagligt.
Og lad os sammen skabe en sund og styrket start på din rejse mod moderskabet.

Stærk og mobil i hele graviditeten

Optimer din graviditet med tidlig træningsstart

Optimer din graviditet med tidlig træningsstart! Vores Gravidtrænings-forløb er individuelle forløb der bliver skræddersyet til den enkelte uanset trimester og dagsform. Få en mere behagelig graviditet og oplev større overskud. Vi anbefaler tidlig opstart for at opnå de positive effekter af træningen.

Vi kan oprette Gravid-hold i perioder men som udgangspunkt er vores Gravidtrænings-forløb individuelle forløb, da det bedst kan tilpasses den enkeltes krop og hverdag med arbejde, familie osv.

Forundersøgelse:

Det kan være en udfordring for gravide at afgøre, hvordan træningen bør tilrettelægges for at sikre både mor og babys sundhed, derfor kommer du før opstart til en forundersøgelse med vores erfarne fysioterapeut Marie, der også varetager forløbene. Dette sikrer, at træningen tilpasses nøjagtigt til dine behov. Vi kommer omkring tidligere og nuværende aktivitetsniveau, træningserfaring, ønsker samt kommer omkring emner som søvn, overskud og eventuelle gener fra bækkenbund, bækken/hofter/lænd mm.

Træningens fokus:

Under træningen vil vi nøje gennemgå hele kroppen, med fokus på forskellige områder fra gang til gang.
Marie præsenterer også løbende teori om vigtige emner som bækkenbund og knibefunktion samt guider dig gennem, hvad din krop kan forvente i de forskellige trimestre.

Du får:

    • Funktionstræning med egen kropsvægt: Styrk kroppens muskler og forbered dig til fødslen gennem fokuseret funktionel træning.
    • Træning med diverse frie vægte: Varieret træning med forskellige frie vægte for at opbygge styrke og udholdenhed.
    • Let konditionstræning: Oprethold en sund hjerte-kar funktion under graviditeten med skånsom konditionstræning.
    • Udstrækning: Forbedr fleksibiliteten og mindsk muskelspændinger gennem inkluderede udstrækningsøvelser.

Praktiske informationer:

  • Hav tøj på du kan bevæge dig i. Du kan træne i indendørs-sko eller strømper.
  • Gravidtræning er et forløb udenfor sygesikringen.
OBS – er du medlem af Danmark? Så kan du få tilskud på ca. 600 kr til holdtræning.
OBS – har du en sundhedsforsikring? Spørg dem, om de evt. vil dække hele eller dele af forløbet. Dette varierer fra selskab til selskab. Receptionen eller fysioterapeuten har ikke denne information.

Tidspunkt:

Opstart når det passer dig – tirsdag-fredag ml. kl. 7.00-19.00 afhængig af fysioterapeutens kalender og øvrige bookinger.

Spørgsmål eller er du i tvivl?

Skriv til vores fysioterapeut der varetager Gravidtræningen: Marie Bille på marie.bille@fysiodanmark.dk

Åbningstider

Mandag  7:00 – 21:00
Tirsdag   7:00 – 21:00
Onsdag   7:00 – 21:00
Torsdag  7:00 – 21:00
Fredag:   7:00 – 18:00
Lør-, søn- og helligdage 8.00-16.00

Kontakt

Tlf. +45 44441115
Mandag-fredag kl. 8-12 & 13-15

Mail: bagsvaerd@fysiodanmark.dk

Vores instruktør Marie

Marie Bille

Fysioterapeut

Marie er uddannet fysioterapeut i 2005
Hun har videreuddannet sig indenfor Z-health (RIST + Structure) samt moderne smertevidenskab.
Øvrig uddannelse: Personlig træner, bevægelsesterapeut, kost- og livsstilscoach samt træning til gravide og efterfødsel.
Marie arbejder både indenfor og udenfor sygesikringen hvor hun bl.a. har Personlig træning, Livsstilsforløb samt Smerte, krop & sind-forløb.

Hun lærer mennesker at forstå kroppens signaler, så de lytter når den taler til dem. Uanset om det handler om skader, smerter, træthed eller stressreaktioner. Hun tror på, at det altid er muligt at finde ét næste lille skridt mod mere overskud.
Mindst mulig indsats med størst mulig effekt.

Du kan booke din tid online. Nemt og hurtigt!