Hensyntagende træning i Bagsværd

Holdtræning med fysioterapeut og individuel tilpasning

På vores hensyntagende hold hos FysioDanmark Bagsværd arbejder vi med styrke, balance og bevægelighed i et tempo, hvor alle kan være med.

Træningen foregår på små hold med fysioterapeut, og øvelserne tilpasses løbende den enkelte deltager. Nogle dage kan kroppen mere end andre – derfor justerer vi træningen undervejs, så den passer til dit niveau og dine behov.

Holdet er for dig, der ønsker tryg træning i rolige rammer og gerne vil arbejde med styrke, stabilitet og bevægelse sammen med andre.

Holdet henvender sig til

Hensyntagende træning er for dig, der oplever smerter, nedsat funktion eller usikkerhed i bevægelse, og som derfor ikke trives i almindelige træningsmiljøer.

Du kan for eksempel:

  • have en kronisk sygdom

  • være i gang med genoptræning efter skade eller operation

  • opleve nedsat styrke, balance eller udholdenhed

  • føle dig usikker i daglige aktiviteter som gang, indkøb eller trafik

Træningen foregår på hold, men øvelserne tilpasses den enkelte, så alle kan deltage på deres eget niveau.

Formålet med den hensyntagende træning er

  • At styrke kroppen – især ben, hofter og ryg

  • At forbedre balance og stabilitet

  • At øge bevægelighed i fx nakke, ryg og skuldre

  • At understøtte samspillet mellem hjerne og muskler

  • At gøre daglige aktiviteter lettere at udføre

Målet er ikke at presse kroppen, men at hjælpe den til gradvist at blive stærkere og mere robust.

Indhold

Træningen består af en kombination af:

  • styrketræning og bevægelighedstræning

  • balance- og koordinationstræning

  • gangtræning og øvelser med stillingsskift

  • øvelser der stimulerer sanserne – syn, balanceorgan og led- og stillingssans

Der inddrages løbende forklaringer og små faglige input fra fysioterapeuten, så du også får en bedre forståelse for kroppen og træningen.

Niveau

Du skal kunne gå selvstændigt – med eller uden ganghjælpemiddel.

Du behøver ikke kunne gå på trapper eller komme ned og op fra gulvet. Øvelserne foregår primært stående eller siddende, og der tages hensyn til den enkeltes funktionsniveau.

Træningen tilpasses løbende, så både deltagere med flere og færre ressourcer kan være med.

Praktisk information

  • Hav tøj på, du kan bevæge dig i

  • Medbring indendørssko eller skridsikre strømper

  • Træningen varer ca. 50 minutter

  • Holdene foregår i vores træningssale i stueetagen

  • Der er løbende optag på holdene

Der er omklædnings- og badefaciliteter i kælderen samt elevator mellem etagerne.

Priser

Se vores priser her

Priserne reguleres jvf. den offentlige overenskomst 2 gange årligt d. 1. april og d. 1. oktober.

Afbud & udeblivelse

Husk altid at melde afbud senest 3 timer før holdstart. Du kan melde døgnet rundt på telefonsvarer eller mail. Udeblivelsesgebyr er 80 kr. – dækkes ikke af forsikringsforløb eller af den vederlagsfrie ordning.

Spørgsmål eller er du i tvivl?

Er du i tvivl, om holdet passer til dig?
Kontakt os på 44 44 11 15 eller skriv til bagsvaerd@fysiodanmark.dk – vi hjælper dig gerne videre.

Hensyntagende træning hos FysioDanmark Bagsværd
– en tryg og fagligt funderet tilgang til træning.

Kroppen kan ofte mere, end man tror – især når belastningen tilpasses og progressionen sker gradvist. På vores hensyntagende hold er målet at skabe et trygt træningsmiljø, hvor du kan genfinde tilliden til bevægelse og opbygge styrke i dit eget tempo.

Vores hensyntagende træningshold er især godt til mennesker med kroniske sygdomme som fx Parkinson eller sclerose, hvor regelmæssig træning kan være vigtig for funktion og livskvalitet.
Læs mere hos Scleroseforeningen.

Find vej

FysioDanmark Bagsværd
Vadstrupvej 35
2880 Bagsværd

Vis på kort

2 min. fra Bagsværd St.

Åbningstider

Mandag  – torsdag: 07:00 – 21:00
Fredag: 07:00 – 18:00
Lør-, Søn og Helligdage: 08:00 – 16:00

Lukket d. 24/12, 25/12 og 1/1