Har du fået konstateret artrose (slidgigt) i knæ eller hofte?

Hos FysioDanmark Bagsværd tilbyder vi GLA:D®-træning – et dokumenteret forløb for dig med artrose, som ønsker færre smerter, bedre funktion og øget viden om, hvordan du bedst lever med slidforandringer.

Vi tager udgangspunkt i din hverdag og tilpasser træningen, så du får redskaber, der virker – også på lang sigt.

Hvad er GLA:D?

GLA:D® står for Godt Liv med Artrose i Danmark og er et nationalt koncept udviklet på baggrund af den nyeste forskning i behandling af artrose.

Målet er at reducere smerter, forbedre funktionen og mindske behovet for medicin eller kirurgi – samtidig med, at du får redskaber til at håndtere din tilstand aktivt og trygt i din hverdag.

Et GLA:D-forløb kombinerer undervisning, fysisk træning og individuel tilpasning, og kan gøre en stor forskel for din livskvalitet.

Hvem henvender GLA:D sig til?

Forløbet er relevant for dig, der:

  • Har fået konstateret – eller har symptomer på – slidgigt i hofte eller knæ

  • Oplever smerter, stivhed, nedsat funktion eller gangbesvær

  • Ønsker redskaber og støtte til at bevæge dig lettere og reducere smerter

Du behøver ikke have fået lavet røntgen eller MR. GLA:D er velegnet både ved begyndende og fremskreden artrose – og uanset om du er ung eller ældre, erfaren med træning eller helt nybegynder.

Derfor virker GLA:D

GLA:D er dokumenteret til at:

  • Mindske smerter i hofte og knæ

  • Øge gangfunktion og stabilitet

  • Forbedre styrke og bevægelighed

  • Reducere brug af smertestillende medicin

  • Udskyde eller mindske behovet for operation

  • Øge livskvaliteten og tryghed i hverdagen

Mange deltagere fortæller, at de får ny viden om deres led, bedre forståelse af deres smerter – og oplever, at de kan mere, end de troede.

Sådan foregår et GLA:D-forløb

Et typisk GLA:D-forløb varer cirka 8–10 uger og består af:

1 individuel undersøgelse

Fysioterapeuten undersøger dit knæ eller hofte og tilpasser forløbet til dine behov og mål.

1 undervisningsgang

Du lærer om slidgigt, smerteforståelse og hvordan du bedst håndterer dine symptomer gennem bevægelse, aktivitet og livsstil.

16 gange superviseret træning

Vi træner i hold med funktionelle øvelser, der fokuserer på hofte og/eller knæ – med fokus på styrke, balance og kontrol. Træningen justeres løbende ud fra dine fremskridt.

Test og evaluering

Du udfylder spørgeskemaer og laver enkle test før og efter forløbet, så vi sammen kan følge din udvikling.

Træning på dit niveau

Træningen tilpasses individuelt – uanset om du er vant til at træne eller ikke har været fysisk aktiv i mange år.
Du får støtte til at finde det rette niveau – både fysisk og mentalt – og får hjælp til at håndtere tvivl, usikkerhed og evt. frygt for at gøre noget forkert.

Forløbet kan også kombineres med andre behandlingstilbud som fx K-laser og fortsat træning på vores poplære Stærke ben-hold

Derfor vælger patienter os

Hos FysioDanmark Bagsværd møder du fysioterapeuter med specialviden i behandling af artrose og stor erfaring i at tilpasse træningen til netop dine behov.

Vi arbejder tæt sammen i teamet og kan tilbyde relevant sparring og støtte – også hvis du har andre gener i fx ryg, fod eller hofte. Vi hjælper dig trygt i gang og følger dig hele vejen.

GLA:D®-træning i Bagsværd – vejen til færre smerter og bedre funktion

Uanset om du har haft smerter længe eller først for nylig har fået konstateret slidgigt, kan du få glæde af et GLA:D®-forløb hos FysioDanmark Bagsværd. Her får du faglig støtte, undervisning og superviseret træning, der hjælper dig til at forstå dine smerter, genvinde trygheden ved bevægelse og leve et mere aktivt liv – med færre smerter og bedre funktion i hverdagen.

Vores fysioterapeuter er certificerede i GLA:D® og har stor erfaring i at skræddersy forløb, der tager udgangspunkt i netop dine behov og mål – uanset hvor du er i dit forløb med artrose. Mange deltager fra Herlev, Værløse og Bagsværd.

Find vej

FysioDanmark Bagsværd
Vadstrupvej 35
2880 Bagsværd

Vis på kort

2 min. fra Bagsværd St.

Åbningstider

Mandag  – torsdag: 07:00 – 21:00
Fredag: 07:00 – 18:00
Lør-, Søn og Helligdage: 08:00 – 16:00

Lukket d. 24/12, 25/12 og 1/1