Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi?
Du kan få vederlagsfri fysioterapi, hvis:
-
Du har en varigt nedsat fysisk funktionsevne (fx efter ulykke, skade eller sygdom)
-
Du har en progredierende sygdom med funktionstab – fx:
-
Sclerose
-
Parkinson
-
Apopleksi/blodprop i hjernen
-
CP (Cerebral Parese)
-
Muskelsvind, ALS, rygradslidelser m.fl.
Du skal have en henvisning fra egen læge, og det er en fysioterapeut, som vurderer, hvordan din træning bedst tilrettelægges.
Vores tilbud hos FysioDanmark Bagsværd
Vi tilbyder følgende muligheder for vederlagsfri fysioterapi:
Træning med fokus på rytme, koordination, stabilitet og bevægelseskvalitet – tilpasset den enkelte og med blik for de motoriske udfordringer, Parkinson kan medføre.
Et tilbud til dig, der lever med følger efter fx stroke, hjerneblødning eller anden neurologisk sygdom. Træningen fokuserer på funktion, mobilitet og hverdagsbevægelser.
Holdet er for dig, der oplever svækket balance – fx uanset diagnose. Træningen fokuserer på at styrke benene, forbedre din stabilitet og øge trygheden i hverdagsbevægelser, så risikoen for fald mindskes.
Holdet er for dig, der har behov for skånsom, men målrettet træning af både styrke, balance og kondition. Vi tager hensyn til din dagsform og arbejder med energiforvaltning og funktionelle øvelser.
Holdet henvender sig til dig, der har en kronisk sygdom, nedsat funktion eller blot har brug for et trygt og roligt træningsmiljø. Øvelserne tilpasses individuelt og fokuserer på balance, styrke og bevægelighed i et tempo, hvor alle kan være med
Et roligt træningshold med fokus på kernemuskulatur, åndedræt og kropskontrol. Du guides nænsomt gennem øvelser, der styrker stabilitet og kropsbevidsthed – altid med udgangspunkt i dine behov. Holdet foregår primært på gulvet, og du skal derfor kunne komme op og ned fra gulv i eget tempo.
Individuel behandling
Nogle forløb kombineres med individuelle behandlinger og/eller specifik træning – dette afhænger af din henvisning fra lægen og er ikke noget fysioterapeuten bestemmer.
Hvordan foregår det?
Et typisk forløb starter med en grundig fysioterapeutisk undersøgelse, hvor vi taler om din hverdag, funktion og mål. Ud fra det laver vi en plan for træning og/eller behandling.
Du får:
-
En plan baseret på dine ressourcer, symptomer og målsætninger
-
Træning på små hold (typisk 4–6 deltagere)
-
Løbende evaluering via standardiserede tests
-
Vejledning i øvelser og aktivitet i hverdagen
Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte – og med forståelse for både de fysiske og mentale aspekter af at leve med en kronisk sygdom.
Derfor vælger mange os
Hos FysioDanmark Bagsværd har vi fysioterapeuter med erfaring inden for neurologisk fysioterapi og træning af patienter med progredierende sygdomme. Vi samarbejder tæt med dig og eventuelt dine pårørende – og skaber rammer, hvor du føler dig mødt, udfordret og støttet.
Du får adgang til et træningsmiljø med god stemning og høj faglighed – og plads til at træne i dit eget tempo.
Hos FysioDanmark Bagsværd prioriterer vi høj faglighed og et menneskeligt fokus i mødet med kroniske sygdomme. Vi følger løbende med i den nyeste viden gennem faglige netværk og samarbejder, og vi anbefaler ofte vores patienter at orientere sig i de mange ressourcer og fællesskaber, som relevante patientforeninger tilbyder.
Du kan finde viden, støtte og arrangementer hos fx:
Vi er stolte af hvert år at bidrage til indsamlingen for Hjernesagen i uge 11, hvor hele FysioDanmark-kæden bakker op om at sætte fokus på hjerne- og neurologiske sygdomme.
Vil du høre mere?
Er du i tvivl, om du er berettiget til vederlagsfri fysioterapi skal du kontakte din egen læge – læs mere her