Typiske sportsskader, vi behandler
Hos FysioDanmark Bagsværd møder vi mange, der træner regelmæssigt – både eliteudøvere, fritidsmotionister og dig, der “bare gerne vil i gang igen uden at få ondt”. Vi ser både akutte og længerevarende skader – fx:
-
Forstuvet ankel, overbelastet knæ eller ledproblemer efter fodbold
-
Løberknæ, skinnebensbetændelse og achillesseneproblemer ved løb eller triatlon
-
Fibersprængninger og lyskesmerter efter dans eller boldspil
-
Smerter i hofte, ryg eller bækken ved dans eller golf
-
Slidskader eller instabilitet i skuldre og knæ hos skiløbere
-
Golfalbue og nedsat rotation i overkrop hos golfspillere
-
Springerknæ, overbelastede haser eller achillesseneproblemer efter hurtige opstarter
-
Smerter efter styrt på cykel, ski eller ved højintens træning
Vi ser også mange, som kommer efter en pause eller skadesperiode, og som kæmper med frygt, ustabilitet, gentagne tilbagefald eller træthed i det område, der tidligere var skadet.
Symptomer og tegn, du bør tage alvorligt
-
Smerter under eller efter aktivitet
-
Hævelse, stivhed eller misfarvning
-
Pludseligt tab af kraft eller kontrol
-
Begrænset bevægelighed – fx ved rotation, hop eller sprint
-
Fornemmelse af instabilitet eller “skrid i leddet”
-
Gentagne skader i samme område
-
Utryghed eller frygt for at bevæge sig frit
Kroppen prøver ofte at beskytte dig – men med den rette viden og vejledning kan du styrke tilliden til din krop og vende tilbage til træning uden overforsigtighed eller overkompensation.
Sådan hjælper vi dig
Når du kommer med en sportsskade, starter vi med en grundig samtale og undersøgelse – her kortlægger vi både skadens karakter, træningshistorik, teknik og belastningsmønstre.
Vores tilgang kan inkludere:
-
Viden om skader, smerter og restitution
-
Gradueret genoptræning, hvor du bygger op trin for trin
-
Sportsspecifikke øvelser – fx løbestilsanalyse, kast, hop, rotation
-
Styrketræning og stabilitetsøvelser tilpasset din sport
-
Vejledning i optrapning, delmål og forventningsafstemning
-
Supplerende behandling – fx laser, akupunktur eller tapening (hvis relevant)
Vores fysioterapeuter er bl.a. uddannet hos Dansk selskab for sportsfysioterapi og er selv aktive indenfor fodbold, løb, triatlon, golf, ski mm. De arbejder evidensbaseret og altid med dit mål for øje – uanset om det er at gå på skiferie uden bekymringer, løbe igen uden ondt i knæet eller træne dans uden at frygte tilbagefald.