Gratis børneyoga i sommerferien i Bagsværd (6-12 år)
Giv dit barn en aktiv og hyggelig sommerferieoplevelse med bevægelse, leg og ro
Leder du efter en sjov og nærværende sommerferieaktivitet til dit barn? Så inviter dit barn med til gratis børneyoga hos FysioDanmark Bagsværd.
Aktiviteten er en del af Gladsaxe Kommunes sommerferieaktiviteter og henvender sig til børn i alderen 6-12 år. Her leger vi os ind i yogaens verden gennem bevægelse, balance, små historier, vejrtrækning og afslapning.
Børnene får mulighed for at bevæge kroppen, bruge fantasien, finde ro og være en del af et trygt og hyggeligt fællesskab.
Undervisningen kræver ingen erfaring med yoga – alle kan være med.
Vi arbejder blandt andet med
- Bevægelse og motorik
- Balance og kropsbevidsthed
- Vejrtrækning og nærvær
- Afslapning
- Leg, fantasi og fællesskab
Yogaen foregår i børnehøjde, hvor der er plads til både grin, energi og stille stunder.
Praktisk information
Datoer
- Søndag den 12. juli
- Søndag den 9. august
Tid
Kl. 12.00-13.00
Vi anbefaler, at I kommer 10-15 minutter før start, så børnene kan lande og finde sig godt til rette.
Mens børnene er til yoga, er forældre velkomne til at vente i klinikkens reception.
Tilmelding
Aktiviteten er gratis, men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.
Scan QR-koden eller tilmeld jer direkte her
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig time med bevægelse, leg og ro hos FysioDanmark Bagsværd.
Yogainstruktører er Bettina Cervin med mange års erfaring indenfor yoga – også med børn. Hun har børneattest.


