Præsterer kroppen ikke helt, som du forventer?
Måske træner du regelmæssigt, men oplever alligevel, at en bestemt bevægelse føles begrænset. Måske mangler du kraft, koordination eller bevægelighed, eller kroppen reagerer anderledes efter en tidligere skade.
Det kan være frustrerende, især hvis du allerede har arbejdet med styrke og træning uden helt at komme i mål.
Dit output bliver ikke bedre end dit input
Det er en af grundtankerne bag Square1.
Når du bevæger dig, modtager hjernen hele tiden information fra blandt andet øjne, nakke, led og balanceorgan. Informationen bruges til at koordinere bevægelse og tilpasse kroppens respons til den opgave, du står overfor.
Square1 tager udgangspunkt i, at ændringer i disse sanseinput kan påvirke den måde, du bevæger dig på.
Hvordan arbejder man med Square1?
Ved en Square1-undersøgelse tester René forskellige bevægelser og sanseinput for at se, om noget påvirker din bevægelse eller præstation.
Ud fra undersøgelsen arbejdes der målrettet med de fund, der er relevante for dig. Det kan efterfølgende kombineres med din almindelige træning eller genoptræning.
Er Square1 kun for elitesportsudøvere?
Nej. Metoden kan bruges på tværs af sportsgrene og niveauer. Det kan være relevant, hvis du dyrker sport og oplever tilbagevendende gener, nedsat bevægelighed eller bare har en fornemmelse af, at kroppen ikke præsterer, som du ønsker.
Læs mere om Square1 og vores tilgang her.




