Oplever du tyngde i underlivet?
Måske føles det tungt eller pressende i skeden, særligt sidst på dagen, efter træning eller når du har været meget på benene. Nogle beskriver også en følelse af, at noget fylder eller buler i skeden.
Tyngdefornemmelse er et symptom og ikke i sig selv en diagnose.
Skyldes det altid en nedsynkning?
Nej. Tyngdefornemmelse kan blandt andet hænge sammen med træthed eller spændinger i bækkenbunden, forstoppelse, belastning eller en nedsynkning af et eller flere af bækkenets organer, også kaldet prolaps.
Det er derfor ikke muligt at afgøre årsagen alene ud fra den fornemmelse, du mærker.
Skal du så knibe mere?
Ikke nødvendigvis.
Hvis bækkenbunden mangler styrke eller udholdenhed, kan målrettet træning være relevant. Men hvis du allerede går rundt og spænder meget, kan der i stedet være behov for at arbejde med afspænding, vejrtrækning og bedre koordinering.
Der kan også være andre muligheder for at mindske generne, blandt andet ændringer i belastning, behandling af forstoppelse og i nogle tilfælde et støttepessar.
Hvornår bør du få det undersøgt?
Hvis tyngdefornemmelsen bliver ved, begrænser din træning eller gør dig bekymret, kan en GynObs-undersøgelse hjælpe med at afklare, hvad der ligger bag.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal stoppe med at løbe, løfte eller træne. Målet er at finde ud af, hvad din krop har brug for, så du kan være aktiv med større tryghed.
Læs mere om vores GynObs-fysioterapi her




